Kontrol af steriliseringen

Det er vigtigt at overvåge hver eneste sterilisationsproces for at sikre, at den er udført korrekt. Ved autoklavering er der tre kritiske parameter, som alle skal have opnået korrekte værdier. Det er temperatur, tid og dampkvalitet, hvor utilsigtede luft indgår i sidstenævnte. Ved tørsterilisation er tid og temperatur kritiske parametre.

Til de forskellige steriliseringsmetoder findes der et stort antal forskellige kontrolmetoder. De kan groft opdeles i 3 grupper:

  • Procesindikatorer f.eks. tape, som ved farveskift indikerer, at godset har været udsat for opvarmning. De bruges til at sikre sig mod at blande ubehandlet gods med behandlet. Den kan ikke anvendes til kontrol af sterilitet.
  • Kemiske indikatorer, som ved et farveskifte indikerer, at alle faktorer for en effektiv sterilisering har været til stede. De kan aflæses umiddelbart efter behandlingen. Bør medtages hver gang, der steriliseres.
  • Biologiske indikatorer, også kaldet sporeprøver, indeholder levende sporer af bakterier. Denne metode anvendes til egentlig sterilkontrol af processen, idet sterilisatorens evne til at slå bakterier ihjel med en faktor 106 måles som fravær af bakterier efter kørsel.

Vigtigheden af ekstern kontrol

Det er vigtigt at fastslå, at en autoklave kræver en del bevågenhed for at fungere korrekt. Med faste rutiner for kontrol af sterilprocessen kan denne gennemføres uden alt for stort besvær. Selv om nye autoklaver er forsynet med automatisk overvågning, kan den eksterne kontrol ikke undværes.

Man har ingen kendte sygdomsfremkaldende bakterier eller virus, som overlever bakterierne på de biologiske indikatorer, vi anvender. Derfor anerkender man, at gods, hvor der har været indlagt sporeprøver i sterilprocessen, og som ved dyrkning ikke har kunnet udvise aktivitet eller vækst, er sterilt.

Da det ikke er praktisk muligt at vente på et sådant resultat, før man skal bruge godset, anerkender alle sundhedsmyndigheder periodiske biologiske test med godkendt resultat, som tilstrækkelig sikkerhed for effektiv sterilisation. Der bør som minimum testes hver 3. måned. Vi kan henvise til DS 2451-1.

Tandklinikker skal dog iflg. NIR Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer udføre kontrol med biologiske indikatorer hver måned.

Holdbarhed af steriliseret udstyr

I danske guidelines er der ikke sat en eksakt tidsgrænse for opbevaring af autoklaveret gods, da holdbarheden afhænger af såvel typen af emballage, samt hvilke forhold godset opbevares under. Således har autoklaveposer opbevaret i lukkede skabe i separat depotrum længere holdbarhed end kassetter på åbne hylder. Holdbarheden af autoklaveret gods varierer derfor. Som udgangspunkt anbefaler engelske guidelines, at sterile instrumenter højst må opbevares i 60 dage efter sterilisation i vakkumautoklave.

SAFE står gerne til rådighed, hvis der ønskes informationer om holdbarhed, da der i engelske guidelines og Durch guidelines findes forskellige pointtabeller til vurdering af holdbarhedstider.